Har du husket at få fornøjelserne samt alle de uheldige situationer med i dit budget?

Lav et budget – for din egen skyld!

 

Vi ved det godt – vi skal lægge et budget, så vi hele tiden har styr på, hvad vi har af udgifter og indtægter. Men får du det gjort? Et budget er en stor hjælp til dig, når du gerne vil have overblik over, hvor mange penge du har til rådighed. Kan du ikke selv finde ud af at lægge et budget, så kan du finde lidt gode råd og vejledning her.

 

Når du skal i gang med budgettet, skal du tænke et helt år frem. Start med at tænke på den måned, som du allerede er i. Får du feriepenge udbetalt, skal du ud og købe julegaver og så videre? Husk, at et budget ikke er statisk, og du bør derfor løbende holde øje med, om der sker ændringer i forhold til det, du oprindeligt havde regnet med.

Sådan lægger du et budget

Indtægter

Start med at se på alle dine indtægter. Det er alle de tal, der giver plus på din bankkonto. Det kan være løn, boligstøtte, kontanthjælp, SU, børnepenge og feriepenge. Der kan naturligvis være andre poster, og du får det bedste overblik, hvis du ser tilbage på det seneste år på din bankkonto, og du finder også mange oplysninger, hvis du kigger i din e-boks.

Udgifter

Start med at få styr på dine faste udgifter. Det kan være husleje, forsikring, transport, telefon, afbetaling på lån, licens, tv-pakker, internetabonnement og så videre. Du kan igen bruge din bankkonto, og se, hvilke udgifter du har haft i de seneste 12 måneder. Så er du nogenlunde sikker på, at du får alle de faste udgifter med. Hvis du beregner, hvor meget du har haft af udgifter i gennemsnit det seneste år, så ved du, hvor meget du skal afsætte i budgettet hver måned, når du vil sikre dig, at du har penge til at betale dem alle sammen.

 

Du skal også huske, at der skal være plads i budgettet til alle de ting, der gør livet lidt sjovere. Det kan være tøj, mad, ferier, fornøjelser, gaver, frisør, øvrige husholdning og fritidsfornøjelser. Du kan igen få stor hjælp ved at se, hvad du bruger af penge på fornøjelser, når du ser på din bankkonto for det seneste år.

 

Husk også overraskelserne og alle de uheldige situationer?

Dem kan du ikke undgå, og det kan være en fordel, hvis du har en post i dit budget, som kan dække alle de uheldige situationer, der måtte opstå. Det kan være, at der er noget derhjemme, der går i stykker, så du skal ud og købe nyt. Det kunne være fjernsynet. Eller du taber telefonen, så den går i stykker. Bilen får en bule. Vaskemaskinen kan ikke mere, eller du får måske smækket dig ude af din bolig. Det er betryggende at vide, at der altid er luft i budgettet, så du altid kan ringe efter din lokale låsesmed, når uheldet er ude.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *