Er du flyttet i nyt, og skal du til at indrette køkkenet? Så ved du om nogen hvor nemt, det er at blive overvældet over de mange muligheder. Vi har sammensat en guide med råd til dig, der skal indrette dit drømmekøkken – men ikke helt ved, hvor du skal starte for at ramme din unikke stil.
Invester i hvidevarer af kvalitet
Før du overhovedet begynder at tænke på, hvordan køkkenet skal se ud, er det vigtigt at blive helt klar på de hvidevarer, du har brug for i det. Sæt dig ned og overvej i første omgang grundigt hvilke maskiner, du bruger dagligt. Disse skal selvsagt også med i det nye køkken, da det ville gøre dit liv meget mere besværligt at leve uden dem. For de fleste taler vi her opvaskemaskiner, ovne, mikroovne o. lign. Sørg for at investere i kvalitetsprodukter, når du køber disse, så de stadig vil performe fantastisk efter flere års daglig brug – se f.eks. denne test for at finde den bedste opvaskemaskine. Har du styr på dine must-haves i køkkenet, og kan du måske se, at du stadig har plads i budgettet? Så er det tid til at kigge på nice-to-haves. Dette kan f.eks. være en kaffemaskine, der brygger den perfekte morgenkop, en køkkenmaskine til din bagning – eller noget helt andet, du ikke som sådan har brug for, men stadig nyder at have i køkkenet og vil komme til at bruge.
Hold stilen med skræddersyede møbler
Nu, hvor du har styr på hvidevarerne, er det tid til at kaste dig over køkkenets design. Har du mulighed for at designe det hele fra bunden selv, er det her, du virkelig kan få lov til at slippe din kreativitet løs – og skabe et rum, der afspejler din personlige stil og er funktionelt, og som du vil nyde både at underholde bekendte og nyde stille morgener i. Start med at gøre dig helt klart hvilket udtryk, du går efter, og brug det som guide til at vælge de store møbler. Er målet et råt, moderne look, vil f.eks. matte, mørke skabe med skarpe linjer og minimalistiske metalgreb – eller ingen greb – sætte tonen. Det samme vil fronter med facetskårne paneler i lyst træ eller råhvid, hvis det er det rustikke, landlige look, du går efter. Herefter kan du lege med materialer og former i dit valg af spisebord og lamper og tilføje accenter med tæpper, planter – og hvad du ellers har lyst til, som understreger din stil.