Dette skal du være opmærksom på, når du køber en støvsuger

Står du og mangler en ny støvsuger? Vi vil her hjælpe dig med gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du leder efter en ny støvsuger. Selvom en støvsugertest kan hjælpe dig godt på vej, siger den ikke altid hele sandheden. I denne artikel vil du blive klædt godt på, når du skal på jagt efter en ny støvsuger i hvidevarebutikken.

Led efter rengøringsevnen

Mange tror, at en støvsugers funktion kan defineres ved motorkraften. Det er ikke rigtigt. En støvsuger med en lav motorkraft kan sagtens være lige så funktionsdygtig som en med en høj motorkraft, hvis den er designet rigtigt. Derfor kan du kun bruge motorkraften til at se, hvor meget strøm støvsugeren bruger.

I stedet skal du lede efter rengøringsevnen. Den er målt på en skala, der går fra A til G, og den viser både, hvor effektiv støvsugeren er på hårde gulve, gulvtæpper osv. Det er en god indikation på, hvad du får for pengene.

Find det perfekte match

De færreste støvsugere suger lige godt på alle overflader. Men det betyder ikke nødvendigvis noget for dig. Du skal blot vide, hvad du kigger efter. Hvis du kun har hårde overflader i dit hjem, skal du finde en model, der har en høj rengøringsevne på hårde overflader og omvendt, hvis du har gulvtæpper i hjemmet. Du behøver ikke at finde den alsidige model, der kan det hele, hvis ikke der er brug for det. Så længe du ved, hvad du leder efter, vil du have større succes med at komme hjem med det helt rigtige match.

Vælg den energibesparende model

Motoreffekten på støvsugere falder, og det skyldes blandt andet, at EU har en målsætning om at spare 20 % på forbruget fra 2005 til 2020. Det skal producenterne forholde sig til. Derfor er det også din chance for at finde en energibesparende model. Motoreffekten fortæller noget om, hvor meget strøm den pågældende model bruger, og derfor kan du med fordel vælge en model med en lav motoreffekt, hvis dens rengøringsevner stadig stemmer overens med dine behov. Resultatet vil du kunne se på din elregning, som vil være billigere takket være den formindskede motoreffekt.

Hvad med en fancy model uden ledning?

I dag designes mange støvsugere som en effektiv kost – uden ledning. Disse modeller har ikke helt den samme kapacitet som de klassiske støvsugere, men de er til gengæld mere praktiske – særligt i hjem med få stikkontakter. De har ingen ledning, de er nemme at svinge rundt i hjemmet, og du skal ikke lede efter en stikkontakt. Er du tilhænger af den hurtige og nemme støvsuger, er en af de ledningsløse modeller klart en overvejelse værd.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *